REN SOMMERHUSIDYL
Vi har nu fornøjelsen af at kunne præsentere dette romantiske sommerhus på en af de bedste placeringer i Kisserup Strand på Tuse Næs.
Området
Kisserup Strand er yderst populært sommerhusområde på Tuse Næs, der er kendetegnet ved sin skønne natur og Isefjorden, der indbyder til mange lange gåture. Der er badebro op i de varme måneder, hvor det rolige fjordvand indbyder til leg og aktiviteter. En stor fordel for området er tillige dets nærhed til Holbæk som er Sjællands sjette største by og kun er en lille køretur herfra. Her har du et væld af indkøbsmuligheder, restauranter samt Holbæk St., hvor du nemt kan køre forbi og hente de sommerhusgæster der kommer ind med toget. Tager man ikke køreturen til Holbæk har du din egen lokale Brugsen i Udby.
Grunden
Sommerhuset er beliggende på en stor grund på hele 1.206 m2, som med sin fine beplantning til alle sider udmærker sig ved være yderst privat og naturrig. Til huset er der en god bred indkørsel, samt to fine terrasser – en vestvendt flisebelagt terrasse og en nyere anlagt træterrasse mod syd. Der er en lille køkkenhave og bærbuske samt et æbletræ i haven.
Huset
Der er tale om et yderst velholdt sommerhus, der igennem årene er blevet passet rigtig godt på. Der er blandt andet lagt nyere tag på størstedelen af huset. Fra entréen har du husets toilet/bad på venstre hånd, hvor der medfølger en vaskemaskine. I husets ene soveværelser er der tilmed en lille walk-in garderobe lige for. I det store åbne leverum med loft til kip tilgår du husets hyggelige køkken al-rum, der er åbnet op til spisestuen med et lille barområde. Fra spisestuen kan du åbne terrassedørene og gå direkte ud på den fineste træterrasse af jatoba træ etableret i 2020, som lægger op til hyggelige grillaftener. I direkte forbindelse med spisestuen kan du gå videre til sofastuen, som er en rigtig hyggekrog. Her sørger brændeovnen for lune aftener i de kolde måneder. Herfra kan du gå videre til husets andet værelse, der fungerer godt både som gæste- og børneværelse
Skal Lærkemosen 3 være dit sommerhus?
Mathias Mendel L. Bach
Cand.jur. & Ejendomsmægler
mathias@mathiasmendel.dk
+45 30 22 50 20
Tjek boliglån