SKØN 2 VÆRELSES MED DRØMME PLACERING PÅ NØRREBRO
—
Drømmer du om en skøn og delevenlig 2-værelses lejlighed med en solrig altan, et flot nyere køkken og et af Nørrebros hyggeligste gårdmiljøer? Så er Sandbjerggade 44, 1. tv. måske noget for dig.
Området
Lejligheden er beliggende i et af Nørrebros mest eftertragtede kvarterer, lige ved Nørrebroparken og Stefansgade kvarteret. Sandbjerggade er en rolig og charmerende sidegade til Hillerødgade, med fine gamle træer på vejen. Lidt tilbagetrukket får du her den perfekte kombination af byens puls og ro. Området byder på et væld af caféer, anmelderroste restauranter, spændende specialbutikker samt grønne områder som Assistens Kirkegård og Nørrebroparken. Derudover har du let adgang til offentlig transport med både metro, bus og de særlig anlagte grønne cykelstier, som gør det nemt at komme rundt i byen.
Lejligheden
Lejligheden er på 52 m2 og har en funktionel planløsning, der gør den særligt velegnet som delelejlighed. Den rummelige stue har et fantastisk lysindfald fra de store vinduer samt udgang til den dejlige altan, hvor du kan nyde solen. Soveværelset har en god størrelse med plads til både dobbeltseng og garderobeløsning. De adskilte rum gør lejligheden oplagt til deling, da begge beboere får eget værelse uden gennemgang og samtidig adgang til køkken, toilet og bad. Køkkenet er nyere og stilrent med moderne elementer, god skabsplads og mulighed for en lille spiseplads. Badeværelset er funktionelt, velholdt og udført i gode materialer.
Ejendommen
Ejendommen er en klassisk murstensejendom fra 1935 og er en del af en yderst veldrevet ejerforening. Foreningen udmærker sig særligt ved at have en kæmpe aflukket gård, der omfatter hele karéen og byder på det skønneste grønne gårdmiljø, hvor du kan nyde roen, grille eller møde naboerne. Gården er yderst velholdt og fungerer som et trygt og hyggeligt fællesområde midt i byen. Der er i ejendommen løbende foretaget større vedligeholdelsesarbejder hvilket vidner om en professionel drift.
Er du interesseret i en fremvisning? Så kontakt mig gerne hurtigst muligt, da en lejlighed som denne typisk ikke er på markedet i al for lang tid.
Mathias Mendel L. Bach
Cand.jur. & Ejendomsmægler
+45 30 22 50 20

