På Johan Kellers Vej 46, st. tv. har vi nu fornøjelsen af at udbyde denne charmerende og stemningsfyldte to værelses lejlighed. Lejligheden er perfekt til solisten, parret eller som delelejlighed. Forældrekøb er også muligt.
Området
Lejligheden ligger attraktivt i det gode gamle Sydhavnen, hvor man både har grønne områder og Vesterbro et stenkast fra lejligheden. Få steder i København kan udmærke sig med gammel københavner stemning som Sydhavn kan, og derfor er det et område hvis popularitet er stødt stigende. Inden for kort cykelafstand er der indtil flere dagligvarebutikker, en håndfuld specialforretninger og havnebad. Derudover ligger lejligheden også yderst tæt på grønne arealer og det tager heller ikke mere end et par minutter at cykle til Valbyparkens fine natur, Carlsberg Kvarteret, Vesterbro og den nyere strand. Alt ligger i gå- eller cykelafstand herfra, også togforbindelserne ved Sydhavn Station, der bl.a. tager jer til hovedbanegården på ingen tid – for ikke at nævne den kommende metrostation på Mozarts Plads (2024).
Lejligheden
Selve lejligheden er en klassisk og praktisk indrettet to værelseslejlighed hvorfra man via fordelingsgangen kan tilgå lejlighedens to værelser, bad/toilet samt det hyggelige køkken. Fra det ene værelse, der pt. bruges som stue er der udgang til den mest fanastisk hyggelige og private have som lejlighedens ejer har en eksklusiv brugsret til. Lejligheden fremtræder i pæn og velholdt stand med opdateret og stilfuldt badeværelse samt andre smukke detaljer, der gør at man føler sig hjemme fra første besøg. Alt i alt er der tale om en skøn indflytningsklar lejlighed.
Som beboer får man brugsret til foreningens grønne gårdmiljø, fælles vaskekælder samt eksklusiv brugsret til eget kælder- og loftsrum.
Er du interesseret i en fremvisning? Kontakt os i dag.
—
Med venlig hilsen
Mathias Lund Bach, cand.jur.
ba@ejb.dk / 30 22 50 20

