UFORSTYRRET NATURSKØN HESTEEJENDOM
—
Drømmer I om en klassisk landejendom med plads til familieliv og samtidig have naturen som nabo? Så byder Venslev Enghavevej 52 på uforstyrret landligt beliggende bolig, væk fra landevejen og med gode hestefaciliteter og åbne vidder så langt øjet række.
Ejendommen
Landejendommen byder på et lyst stuehus på ca. 162 m², fordelt på stueetage og første sal. Stuehuset fremstår velholdt og gedigen og har grundet sin oprindelse omkring 1913 både højt til loftet og store rum. I stueetagen får I et stort spisekøkken, der tjener som et oplagt samlingspunkt for familien, én stor stue med en fantastisk udestue opført i 2002 og renoveret i 2010, hvorfra den fine udsigt ud over markerne kan nydes. I stueetagen er der tillige et dejligt stort bryggers der kan tilgås fra gårdspladsen, en fin entré samt et opdateret toilet. På førstesalen udmærker ejendommen sig med at have hele tre regulære værelser og et fint badeværelse. Vinduerne er for hovedparten skiftet i 2005, ovenlys vinduer er dog skiftet i 2020. Der er indlagt fibernet på ejendommen. Foruden stuehuset, er der fine store længer, der nemt kan indrettes til hvad end behovet måtte være. På den ene driftsbygning er der opsat et 4,4 kW solcelleanlæg og ny trempel fra 2019/2020.
Grunden
Boligen ligger på en stor grund med masser af plads til dyreliv og aktivitet. Ejendommen benyttes af de nuværende ejere til hestehold, hvilket man som ny ejer også kan gøre, hvis det er her passionen ligger. Her er der plads til det hele, alt fra mindre dyrehold eller som base for et grønt familieliv med eget selvforsynende hobbylandbrug. Dertil er på grunden også et større skovstykke, der giver mulighed for jagt på ejendommen, samt den mest romantiske lille sø indeholdende guldfisk og græskarper, der fungerer som oase for egnens rige dyreliv.
Beliggenhed
Venslev Enghavevej 52 ligger i naturskønne omgivelser nær Venslev og Rude i Slagelse Kommune, hvor landets ro kombineres med kort afstand til hverdagens faciliteter, både i Slagelse By, Næstved, eller endda København, der kun er fem kvarter væk i bil. Fra ejendommen er det desuden nemt at komme til lokale skoler, pasningstilbud, indkøb og fritidsaktiviteter. Samtidig er der gode forbindelser til de fleste større stationsbyer i resten af regionen, hvilket gør beliggenheden attraktiv for både pendleren og familien.
Er du interesseret i en fremvisning? Skriv eller ring i dag.
Mathias Mendel L. Bach
Cand.jur. & Ejendomsmægler
+45 30 22 50 20
Tjek boliglån

