Skip to main content

Køberkartotek

Visse boliger kan der være stor efterspørgsel på, hvorfor det kan være en god idé at have et forspring. At finde, og ikke mindst sikre sig drømmeboligen, kan blive nemmere når man får besked inden den når at komme på markedet. Er du på udkig efter en ny bolig – så tilmeld dig vores køberkartotek og få direkte besked i din mailbox inden vi sætter en bolig på markedet, på Frederiksberg, København, Slagelse, Skælskør eller øvrige steder på Sjælland hvor vi opererer.

Tilmeld dig vores køberkartotek

Har du nærmere specifikationer du ønsker tilføjet eller ønsker du allerede nu at høre om vi måtte have skuffesager liggende? Så tøv endelig ikke med at give os et kald. Det sker tit at vi har nys om vordende sælgere forinden boligen er sat officielt på markedet. Ring og hør nærmere.

Lidt om køberkartoteker

Det er vigtigt for os at understrege, at man ikke skal sætte sin lid til at hverken boligsalget eller boligkøbet sker fyldest igennem et køberkartotek. Køberkartoteker har mange størrelser og det er blandt større kæder velkendt, at de som hovedregel har til formål at skabe relation mellem vordende køber og mægler, til gavn for mægler når køber selv skal sælge. Det betyder dog ikke, at det for køber er spild af tid at være tilmeldt. Har man meget specifikke ønsker til en bolig, og ved man at der er andre med selvsamme tanker, vil det kunne være hensigtsmæssigt at få et forspring. Derudover kan det også have sin relevans for andre situationer, herunder især for folk der foretrækker et diskret salg, hvor publicity om egen person søges undgået, eller andre forhold gør at man ønsker at minimere støjen – dette ses blandt andet ved visse liebhaverejendomme. I det boligmarked vi har oplevet i 2020 og 2021 har køberkartoteker i mange områder vist sig at være den eneste vej til boligen, idet udbuddet ikke har kunne matche efterspørgslen hvormed mange boliger er solgt inden de når markedet. Billedet ser dog ud til at være ændret markant her i år 2023 og 2024.

Et råd med på vejen

Uanset om du skal købe eller sælge, så står vi altid til rådighed for en kort drøftelse og et godt råd. Vi er eksperter i købs- og salgsprocessen om vil forhåbentlig kunne gøre dig lidt klogere. Vi ser frem til at høre fra dig.